KLÆDESKABET
Find inspiration til dit næste syprojekt
Hauzfrau´s klædeskab bugner af inspiration til at sy dine egne drømmekjoler, dine ynglingsnederdele og designerjakker. Her er lækre sager i mange forskellige designs. De er alle syet af Jane Holmstrup, og hver især med højt humør.
Finder du en kjole, nederdel, bluse eller jakke, der taler til dig, får du på Hauzfrau´s sykurser dit personlige snitmønster, som du kan bruge igen og igen, når du får lyst til at udvide dit eget klædeskab med herligheder med dit helt eget design.
"Hm... Hauzfrau... skal jeg så sy en af dine modeller, når jeg er på kursus ?"
Næh nej da ... søde ... du skal sy lige præcis den model du drømmer om. Du kan tegne din kjole, du kan tage et billede med af den bluse du drømmer om at sy, du kan tage en yndlingsnederdel med, så vi kan lave en kopi af den...og det gælder jo uanset om du er på kjole, bluse, nederdel eller jakkekursus - alt er muligt.
Find mere inspiration i Klub Hauzfrau ... -klik her!
Hauzfrau´s Klædeskab er blot til inspiration ...
Modeller: Skuespiller Natali Vallespir og underviser Katrine Banzon
Fotograf: Karen Relster www.karenrelster.dk
"Hvordan vælger jeg den rigtige model, Hauzfrau ?"
Det gør vi i fællesskab ...
Når du kommer på et Hauzfrau Kursus, vil der altid være en Hauzfrau Kollektion, som du kan bladre i. Der er både en masse kjolemodeller, bluse og jakkemodeller og også forskellige nederdele at lure på.
Hauzfrau Kurserne er alle tilrettelagt således, at du forud for dit kursus altid skal indsende dine mål, således at jeg kan have dine personlige grundmønstre klar på dagen. Jeg sender dig et målskema ca 14 dage forud for kurset, som du blot skal udfylde og returnere via mail. Ud fra dine grundmønstre, som naturligvis bliver tjekket efter ved kursusstart, tegner jeg præcis den model du vil igang med.
Og her er det at vi skal snakke valg af model.
Vi kvinder har jo forskellige kroppe med diverse skønheder, som vi gerne vil tage hensyn til - og på kurset vejleder jeg dig i at vælge præcis de modeller der vil klæde dig bedst - uanset hvilken kropsform du har ... så bare vent ... vi finder den absolut bedste facon frem på dig.