Hey Hauzfrau … hvordan tager jeg mål af mig selv, inden jeg skal på sykursus ?

Jooo… ser du… det kan faktisk også være lidt kringlet for nogen – men bare du gør det så godt du kan og følger mine anvisninger

– SÅ vil vi, når vi mødes på selve kursusdagen, lige tjekke alle målene igennem sammen, så vi er sikre på i fællesskab at mønsteret, som jeg har forberedt til dig, passer til din skønne krop.

 

Alle mål måles uden på tyndt tøj eller undertøj.

Alle mål måles med et blødt målebånd, - hvis du ikke har et målebånd, så spørg en veninde eller nabo… det duer ikke med en tommestok…

Brystmålet måles udenpå BH rundt om brystet og ryggen uden at trykke brystet fladt (orange linie)

Taljemålet målet rundt om taljen på det smalleste sted (turkis linie)

Hoftevidden ligger ca 20 cm under din taljelinie og måles på det bredeste sted på hoften uden at stramme ind på rumpetten (grøn linie)

Herudover vil jeg gerne at du måler dig fra lige midt på skulderen og lodret ned til dit brystpunkt – altså lige til toppunktet af dit bryst, også kaldet en brysthøjde (rød linie)

  • Kjolelængden måles fra din skulder - ned over brystet og til den ønskede kjolelængde
  • Bluselængden måles fra din skulder - ned over brystet og til den ønskede bluselængde
  • Jakkelængden måles fra din skulder - ned over brystet og til den ønskede jakkelængde
  • Nederdelslængden måles fra din talje og til den ønskede nederdelslængde

 

Der er hjælp lige ved hånden...

Ring til Jane og få hjælp hvis du bliver i tvivl når du skal vælge den rigtige størrelse til dig

Mobil: 50 70 13 56