Et kig ind under Hauzfrau nederdelen...

oprettet d. under Hauzfrau Retro Design, Nederdele



Et kig ind under Hauzfrau nederdelen...

En retro nederdel fra Hauzfrau har altid været noget særligt, når jeg selv skal sige det. 
Det begyndte med nederdele, da jeg lancerede det farverige og humørfyldte Hauzfrau design, og siden er der også kommet kjoler til i mange variationer.
Foruden retrostilen med genkendelige referencer til 50' rene, 60'erne og 70'ernes mode trends, kendes Hauzfrau's signatur også på det høje humør, som udstråler stort selvværd.

 

Retro stilen

Hauzfrau kollektionen har altid haft et varieret udvalg af retro nederdele, hvor signaturen kommer til udtryk i de grafiske mønstre, stærke farve kombinationer og søde detaljer, som både har elementer at kvindelig ynde, styrke og højt humør.

Retro looket afspejles dels i nederdelenes mønstre og kantebånd med fx. polkaprikker eller tern, og dels i nederdelenes faconer. Højtaljede nederdele kalder på nostalgisk romantik og fremhæver den kvindelige skønhed. Korte nederdele lader på samme måde benene komme til syne på en elegant måde, med catchy appeal.

Retro trenden flirter med den nostalgiske og romantiske ynde og bringer disse skønhedværdier ind i nutiden, med en funky eller cool attitude.
Vi kan føle os beundringværdige og samtidig have gennemslagskraft som moderne kvinder, der udstråler styrke og god stil.

 

Hauzfrau sjælen

Mulighederne er mange, når jeg designer Hauzfrau retro nederdelene. Målet er at ramme Hauzfrau sjælen, uanset om det er en skotskternet nederdel, en nederdel med polkaprikker eller en jeans nederdel.
Kunsten er at vælge og finde balancen mellem de mange elementer, der hver især repræsenterer sin følelse eller reference.

Jeg vælger fx at kalde det en jeans nederdel frem for en cowboy nederdel, fordi det er bedre Hauzfrau style...
Jeg vælger at kombinere de klassiske stil elementer med stærke grafiske udtryk for, at skabe en spændstighed i udtrykket, som spiller på det gode humør...
Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg skaber mine designs, det smitter selvfølgelig af på mit valg af farver og detaljer...
Hauzfrau kjoler og nederdele er designet med højt humør.

 
Die Hauzfrau, Jane Holmstrup

 

Follow my blog with Bloglovin


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar