Styling – hvad handler det egentlig om?

oprettet d. under Styling


- og er det så pokkers vigtigt at gå op i…



For en Hauzfrau, som jeg jo er i krop og sjæl, er det faktisk super vigtigt, når jeg arbejder med mit Hauzfrau image – men da især vigtigt, når jeg arbejder med min målgruppe. Hvem er mine kunder og hvad har de brug for?

Jeg udvikler hele tiden nye modeller til Hauzfrau kollektionen – hver uge kommer der nye styles til og for hver ny model, skal der være en tanke og en sammenhæng mellem det hele billede af Hauzfrau konceptet, men også en klar tanke omkring anvendelighed i forhold til det klædeskab mine kunder har.

Hvordan kan en Hauzfrau model kombineres med det tøj mine kunder i forvejen er glade for hjemme i skabet?

Og hvordan finder jeg berettigelsen for at mine kunder investerer i en Hauzfrau model og ikke overhovedet kan leve foruden…?

Derfor – styling er super vigtig…

Inden du læser videre vil jeg gerne lige tage dig med på et lille stemningstrip, sammen med Helena i nogle af sidste nye Hauzfrau kollektionsmodeller i denne lille film… - skru op for musikken :-)


 



 

 


Det handler jo i den grad om at få sammensat det mest lokkende look – og her drejer det sig især om, at mine kunder også kan få øje på den skindjakke som Hauzfrau kjolen på billedet er sat sammen med og tænke:

”hey – sådan en jakke har jeg jo hængende allerede – super cool at sætte den sammen med den lækre kjole… - den må jeg eje”

 




Lige så vigtigt er det at lave et varieret udvalg af imagebilleder, hvor jeg rammer en bred målgruppe og det vil sige at det ikke nytter kun at fokusere på de små snævre modeller (som kunne fremprovokere lidt præstationsangst hos nogle af os) men netop mikse Hauzfrau styles med varianter af bluser og tilbehør, så udtrykket kan blive både casual, tight fit eller en blid mellemting.
 




Når jeg arbejder med mine imagebilleder, tænker jeg meget i helheder, sådan at hele billedserien får en sammenhæng, men også at hvert billede taler nemt og ubesværet til modtageren. Det skal være sådan at look´et både fascinerer og besnærer og samtidig ikke virker for distanceret. Mine kunder skal gerne sidde tilbage og tænke: 

”Det der sæt kunne jeg faktisk blive lige så lækker i, som hende modellen dèr…” 

Og det er hver gang en balancegang, når vi skyder imagebilleder, fordi lige så lavpraktiske vi kvinder er – lige så meget eeeelsker vi at drømme og gi´ os hen i skønne billeder.

Derfor er styling vigtig…

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar